mandag den 14. september 2009

Et internationalt museum

Webmuseet er det første af sin art i verden. Visonen er at det skal gro til et internationalt online museum der er lige så kendt som Archive.org - en webmuseal pendent til det verdensomspændende arkiv.

Det kræver at vi får hjælp fra jer til at samle indhold og fortælle webbets historier. Vi vil løbende arbejde på at forbedre og videreudvikle faciliteterne til sammenstykningen af vores fælles webhistorie.

2 kommentarer:

  1. Der er god grund til at ønske Danmark tillykke med det nye webmuseum.

    Siden Folketinget i december 2004 vedtog den nye lov om pligtaflevering, har de to danske pligtafleveringsbiblioteker Statsbiblioteket i Århus og Det kgl. Bibliotek i København under navnet netarkivet.dk arkiveret den danske del af www. Men af lovgivningsmæssige grunde har adgangen til denne væsentlige del af vores kulturarv været meget begrænset, i praksis kun til forskere. Og desværre ser det ikke ud til, at denne situation ændrer sig foreløbigt.

    Derfor er det også ekstra glædeligt, at det arbejde med at skabe et dansk webmuseum, som Ida Engholm påtog sig tilbage i 2004, endelig har båret frugt. Glædeligt, fordi webmuseet kan fungere som det webhistoriske udstillingsvindue, som netarkivet.dks store samling endnu ikke kan udstilles i.

    Så derfor: stort tillykke!

    SvarSlet
  2. Ja, tillykke - det er virkelig et fantastisk arbejde - og jeg glæder mig til at surfe i fortiden.

    SvarSlet