onsdag den 16. september 2009

Upload funktioner til samlingen

Flere, som har besøgt webmuseet, har spurgt hvornår der kommer upload funktioner til den åbne samling.
Det gør der meget snart - de er under udvikling.

Lige nu består samlingen af materiale indsamlet af os i forbindelse med udviklingen af museet, men ideen er at gøre det muligt for alle at uploade materiale.
Vi vil dog kræve af folk, at de forsyner materialet med 'museale meta-data', herunder bl.a. årstal-angivelse, oplysninger om folkene bag (designere/producenter/programmører, m.fl), land, materialets karakter, url, ligesom folk også gerne skal skrive en lille tekst, der rammesætter materialet. Det skal også fremgå, hvem der har uploadet/kurateret det.

Det stiller en række udfordringer på udviklingssiden. Det skal være nemt og enkelt at uploade, og materialet skal også være søgbart på de forskellige kriterier for besøgende i museet.

Når vi er klar med en beta-version, hører vi gerne jeres kommentarer.

Hvis I falder over tekniske problemer i det nuværende site, skriv det meget gerne i kommentarfeltet.
Og husk ideer og input til den videre udvikling er meget velkomne!

3 kommentarer:

  1. Hej Ida

    Jeg forsøger at kontakte webmuseet, men under kontakt står der nogle navne, bla dit men ingen mulighed for at komme i kontakt med jer. Hvordan gør man det?

    Det er nogle oplysninger om et site, jeg har designet, jeg gerne vil give jer.

    Mvh Anna Marie Thomasen

    SvarSlet
  2. Hej Ida Engholm
    Ville bare takke for at museet endelig er online. Jeg underviser i webdesign på Erhvervsakademi Lillebælt, og har virkelig savnet denne ressource :-)
    Mange hilsner Lise Agerbæk

    SvarSlet
  3. Kære Lise og Anna Marie

    Tak Lise for din kommentar. Det er dejligt at høre, at museet kan tjene som en resource i jeres undervisning.
    Til Anna Marie: vi har ikke sat email adresser på webmuseet, fordi vi var bange for at blive mailet ned, så vi tænkte i første omgang, at vi ville lade folk bruge kommentarfelterne i museet.
    Min emailadresse er: ie@dcdr.dk

    SvarSlet